|
Mosel-Rejser
har igennem en årrække arrangeret vinrejser til den lille idylliske vinby, Brauneberg, ved Mosel.
Brauneberg er blandt vinkendere særdeles velanskrevet med sine pragtfulde Riesling-vine fra distriktet Brauneberger Juffer og - ikke mindst - fra Brauneberger Juffer-Sonnenuhr.
Supplér eventuelt vinrejsen til Mosel med et besøg i Ahr-dalen, der er kendt for sine røde vine.
Mosel-Rejser arrangerer også rejser til Dresden, som nu er (næsten) genopbygget efter krigens ødelæggelser. Se den spændende by og de mange skatte fra kurfyrsternes tid - Dresden er altid et besøg - eller flere - værd.

Supplér eventuelt rejsen til Dresden med en dagsudflugt til Görlitz - den gamle handelsby på grænsen til Polen.
Mosel-Rejser arrangerer endvider rejser til Sydslesvig f.eks. til Friedrichstadt og Helgoland. Eller en historisk rejse til byen Schleswig. Det er ikke nødvendigt at rejse til "langbortistan" for at opleve noget fremmed og spændende.
Hvorfor Mosel-Rejser?
Fordi Mosel-Rejser giver nogle oplevelser, som kun få andre rejsearrangører er i stand til - f.eks. den nære kontakt med Winzer-familien, Schiffmann. Læs her om familien og Brauneberg. Dertil kommer den personlige service under hele rejseforløbet fra start til slut, idet Erik Lund-Nielsen - indehaveren af Mosel-Rejser -er med som rejseleder på alle rejserne.
Mosel-Rejser
har i årenes løb bragt adskillige hundrede gæster til Brauneberg. Alle har været begejstrede for oplevelsen og rejsens organisation - se spalten til højre.
For alle rejserne gælder Mosel-Rejser`s
Rejsebetingelser
Alle priser nævnt i de beskrevne rejsetemaer gælder med udgangspunkt fra Københavns-området eller sydlige Sjælland/Lolland-Falster. |
|
Mosel
- det genopdagede vindistrikt og feriemål. Du kan få det første indtryk af en vinrejse til Mosel med Mosel-Rejser i den film, der vises her på siden. Se spalten i højre side.
Mosel-Rejser
"skræddersyr" rejser for grupper med indhold efter gruppernes ønsker. Tag eventuelt udgangspunkt i eller vælg ét af følgende programtemaer:
Vin og Mosel
Vin og Ædelsten
Vin og Industrikultur
Vin og Flyvemaskiner
Vin og "Lidt af hvert"
... eller sammensæt selv
Jeg præsenterer gerne rejsen på et gruppemøde, hvor jeg vil vise billeder fra tidligere rejser og fortælle om rejsen i detaljer. Præsentationen kan eventuelt kombineres med en mindre vinsmagning.
Nyhed!
Forlæng Mosel-turen med en dag til et besøg i Bad Münstereifel og Ahr-dalen.
Rejser til Mosel 2012
Som det fremgår ovenfor, er der fastlagt én rejse til Mosel med åben tilmelding, nemlig Nostalgi-rejsen i dagene 6. - 10. september.
Såfremt man ikke kan deltage i den nævnte periode, kan man blive skrevet op til en supplerende rejse, der i givet fald vil finde sted i dagene 23. - 27. august.
August og september
er de populæreste måneder for vinrejser til Mosel med hotelreservationer lang tid ud i fremtiden.
Derfor reserverer Mosel-Rejser hotelplads for de måneder i god tid, hvilket også gælder for 2011.
Interesseret?
Er din gruppe interesseret i at lave en vinrejse til Mosel? Så kontakt mig hurtigst muligt, så vi sammen kan finde ud af, hvilke perioder der kan komme på tale i 2012 eller senere.
Tyskerne holder
meget af småferier. På "skæve" helligdage er hotellerne på de populære feriesteder reserverede flere år ud i fremtiden. Ønsker om rejser i disse perioder skal derfor behandles lang tid i forvejen.
Hotellerne ved Mosel
Der findes kun få hoteller i umiddelbar nærhed af Brauneberg, der er i stand til at huse en busfuld gæster (op til 55).
Mosel-Rejser benytter sig af turisthoteller uden større bekvemmeligheder ud over ren seng og morgenmad.
Gæsterne kan derfor ikke forvente, at der findes f.eks. elevator eller telefon på værelserne.
|
Dresden
- kulturperlen ved Elben.
Det er med megen stolthed, at jeg præsenterer rejsen til Dresden. Det vil kræve mange uger at besigtige de mange seværdigheder, der befinder sig i byen og omegnen. Nogle af de væsentligste kan dog opleves på denne 5-dages rejse til Dresden, f.eks. Frauenkirche, Grünes Gewölbe, Semper Oper m.fl.
Under opholdet i Dresden skal vi bl.a. se på Meissen-procelæn og besøge den helt unikke "Dresdner Milchladen" eller "Pfunds Molkerei".
Nyhed!
Forlæng Dresden-turen med en dag til et besøg i Görlitz.
Sydslesvig
Vi skal bo i den lille hyggelige "hollænderby" Friedrichstadt med kanalerne
og trappegavlhusene, der ligger knap 80 kilometer fra den dansk/tyske grænse. Og vi skal sejle til Helgoland - klippeøen i Nordsøen.
Vinsalg
Jeg fører altid et bredt udvalg
af vinene fra Weingut Schiffmann-Conrad.
I den kolde tid er Glühwein en populær drik i Tyskland. Prøv den - se opskriften her.
Sommervinsmagning
Den 29. juli 2011 gentog jeg succes`en fra 2009 og 2010, nemlig en vinsmagning, hvor vine fra seneste høst (2010) kom i glassene.
Arrangementet fandt sted på terrassen på Mosel-Rejser`s adresse. Der var flot deltagelse, og vejret var med os. Dog måtte vi trække i læ sidst på eftermiddagen.
Arrangementet vil blive gentaget i 2012. Dato og tid vil blive meddelt senere på dette sted og med nyhedsbrev til de registrerede modtagere.
|
Se Mosel-film!
Livet er for kort
til dårlig vin...!
Ta` med til Mosel og oplev vinene og stemningen.
Ta` forsmag på glæderne
- se filmen her.
Tilfredse gæster
Mosel-Rejser samler på tilfredse gæster. Derfor er glæden da også stor, når mange af dem - i såvel tale som i skrift - giver udtryk for stor tilfredshed med rejserne, hvad angår både tilrettelæggelse, indhold og pris.
Flere af gæsterne har været med på rejser med Mosel-Rejser flere gange - ja helt op til 5 gange i virksomhedens 10-årige eksistens.
Læs nogle af udtalelserne på gæstebogen - klik her.
Invitation til vinsmagning
Næste vinsmagning finder sted den 3. marts 2012 i foyer`en til Centersalen i Ishøj Bycenter. Ring på tlf. 4369 5949 for tilmelding og/eller
Vinfest
Opholdet ved Mosel vil - hvis muligt - indeholde deltagelse i én af de utallige vinfester, der arrangeres i alle de små vinbyer langs Mosel.
Rejsergarantifonden
Mosel-Rejser er naturligvis tilknyttet Rejsegarantifonden efter gældende regler. Se Rejsegarantifondens register over registrerede rejsearran-gører her.
|